Job details

Apply now


Refer job: Send to a Friend
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

Biografchef hos Nordisk Film Biografer Køge & Shoppingcenter Waves

Brænder du for film, events og en ekstraordinær gæsteoplevelse? Er du passioneret omkring at skabe en meningsfuld indflydelse i lokalmiljø? Så er du måske vores kommende Biografchef hos Nordisk Film Biografer Køge og Waves.

Om os:
Nordisk Film Biografer, Danmarks største biografkæde, søger en dynamisk Biografchef til at lede vores team i både Køge og Waves Shoppingcenter. Med 24 biografer og moderne teknologi stræber vi efter at tilbyde vores gæster en enestående filmoplevelse. Som en del af Egmont-fonden reinvesterer vi vores overskud i medieforretninger og støtter udsatte børn samt filmtalenter. Læs mere på www.nordiskfilm.com.

Stillingen:
Som biografchef i Nordisk Film Biografer Køge og Waves får du ansvaret for at skabe magiske oplevelser for vores gæster og for lede og motivere vores engagerede medarbejdere, som spiller en helt central rolle i at skabe gæsteglæde.  Nordisk Film Biografer i Køge og i Waves består hver af ca. 30 fastansatte og timelønnede medarbejdere over og under 18 år. Heriblandt er også Supervisors og Floor Managers med til at assistere med den daglige ledelse. Vi har et fantastisk sammenhold kollegaerne imellem, hvilket vi værner om. Derudover har vi store ambitioner for vores biograf og vi arbejder hver dag hårdt for at give vores gæster den helt store biografoplevelse. 

Dine ansvarsområder:

 - Skabe et aktivt ansigt udadtil i nærområdet og være biografens repræsentant.
 - Udvikle og implementere en lokal forretningsstrategi med fokus på vækst i både besøgende og omsætning.
 - Sikre en høj kvalitet af drift og gæsteoplevelser.
 - Planlægge og gennemføre oplevelser, event, salgs- og marketingaktiviteter og services til biografens gæster.
 - Daglig ledelse inklusive rekruttering, træning og coaching af medarbejdere.
 - Ansvar for drifts- og lønbudgetter samt vagtplanlægning.
 - Opretholde høj servicestandard og visuelt udtryk gennem rengøring og vedligeholdelse.

Din profil:

For at trives i rollen skal du have dokumenteret erfaring med effektivt lederskab af forskellige personalegrupper, gerne inden for oplevelsesindustrien.

Du besidder en stærk kommerciel forretningsforståelse og evnen til at skabe resultater i tæt samarbejde med andre.
Din erfaring med at etablere struktur og sikre, at projekter og opgaver gennemføres succesfuldt, vil være afgørende for at opnå målene i rollen som Biografchef.

Vi lægger vægt på din evne til at håndtere flere opgaver samtidigt, prioritere ressourcer effektivt og sikre en problemfri udførelse af biografens aktiviteter og arrangementer. Vigtigt er forståelsen for sammenhængen mellem gæsterne, oplevelser og biografens drift og nøgletal.

Det er væsentligt, at du har en grundlæggende forståelse for det lokale miljø, herunder det lokale erhvervsliv, og at du har en positiv tilgang til at skabe en glad og positiv atmosfære som en uundværlig del af biografoplevelsen. Da stillingen som Biografchef har stor ekstern berøringsflade i lokalmiljøet, vil kendskab til lokalområdet være en fordel, og derfor foretrækkes kandidater med bopæl tæt på eller i lokalområdet.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Head of Operations Søren Kølsen på soeren.koelsen@nordiskfilm.com.

Arbejdsadresse: 
Antonistrædet 6
Køge, DK, 4600
Denmark

Ansøgningsfristen er 01/12/2025, og vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Om Nordisk Film Biografer

Nordisk Film Biografer A/S er den største biografkæde i Danmark og den største spiller i biografindustrien med et total billetsalg på ca. 6 mio. billetter pr. år. Vi har mere end 900 servicemindede medarbejdere, som betjener vores gæster i hele Danmark. Vi har et omfattende online booking- og medlemskabprogram, og vi indgår i Nordisk Film Cinemas, som driver 40+ biografer i Danmark, Norge og Sverige. Hvis du vil vide mere: www.nordiskfilm.com

Nordisk Film er den førende producent og distributør af indhold i de nordiske lande, og vores digitale forretninger omfatter GoGift og Dansk Reklame Film. Vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling og markedsfører PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter.

We bring stories to life.


Egmont Payoff