Job Details



Refer Job: Send to a Friend
  • Share this on Facebook
  • Share this on LinkedIn

Add Add to Saved Jobs

Back

Jurist til Nordisk Film Distribution

 

En unik chance for at blive en del af en ledende og kreativ medievirksomhed på det nordiske marked!

Som vores nye jurist får du en central rolle i at forhandle og udarbejde aftaler med vores nationale og internationale samarbejdspartnere fra danske filmproducenter til internationale spillere som Netflix.

Om Nordisk Film Distribution
Hos Nordisk Film Distribution køber, udvikler og investerer vi i og distribuerer internationale og lokale film samt tv-serier over hele Norden med lokale kontorer i Danmark, Norge, Sverige og Finland. Hvert år licenserer vi ca. 50 nordiske og amerikanske film og serier, og vi står for udgivelsen af alle disse produktioner på alle formater fra biograf til streamingtjenester i hele Norden. Vi er medejere af flere produktionsselskaber og driver aktivt udvikling af film- og serieproduktioner. Dertil indgår vi i partnerskaber omkring udvikling med producenter og kreative, og vi indkøber bogrettigheder i væsentligt omfang.

Vi er en forretningsenhed hos Nordisk Film og en del af Egmont. Egmont er en fond med et dobbelt formål. Det betyder, at vi reinvesterer vores overskud i egne medieforretninger, og hvert år donerer vi ca. 100 mio. DKK til udsatte børn samt til filmtalenter. Læs meget mere om os på www.nordiskfilm.com.

Vi er et lille, engageret jura-team bestående af en juridisk chef, en advokat, en administrativ medarbejder og en student. Du vil arbejde tæt sammen med os alle, og din arbejdsplads bliver hos Nordisk Films hovedkontor i Valby.

Dine ansvarsområder
Sammen med de øvrige jurister vil du først og fremmest arbejde med udarbejdelse af en bred vifte af aftaler på tværs af branchen. Du vil bistå med aftaler med filmproducenter på tværs af Norden og med amerikanske filmselskaber, udarbejdelse af aftaler med f.eks. manuskriptforfattere, instruktører og bogforfattere/bogforlag. Dine opgaver vil desuden bestå i at rådgive virksomhedens afdelinger – eksempelvis vores indkøbs- og salgsteam og vores marketingteam. Samtidig vil du stå for at varetage diverse rettighedsforespørgsler og visse administrative opgaver.

Vores forventninger til dig:

  • Er nyuddannet Cand. Jur. inden for de seneste par år
  • Tager selv initiativ og et stort ansvar for dine opgaver
  • Er i besiddelse af særdeles gode engelskkundskaber
  • Kan skabe struktur og holde styr på de mange detaljer – også når det går stærkt
  • Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring fra film- eller mediebranchen.

Vi opfordrer alle til at søge uanset race, alder, køn, seksualitet, handicap, religion og etnisk baggrund.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Karl Amiri Melchior på karl.melchior@nordiskfilm.com.

Arbejdsadresse: 
Mosedalvej 14
Valby, DK, 2500
Denmark

Interesseret? Send os din motiverede ansøgning, CV og karakterudskrifter hurtigst muligt og senest 12/10/2021. Vi afholder samtaler løbende. Du bedes venligst benytte "Apply Now" knappen her på siden for at komme i betragtning til jobbet. Vi modtager ikke ansøgninger på e-mail.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Nordisk Film og Egmont

I tillæg til filmdistribution, producerer Nordisk Film prisvindende indhold og driver biografer i Danmark, Norge og Sverige. Vores digitale forretninger omfatter GoGift og Dansk Reklame Film, og vi investerer endvidere i virksomheder inden for elektronisk spiludvikling. Desuden markedsfører vi PlayStation i de nordiske og baltiske lande. Vi er en del af Egmont. Egmont er en fond, hvilket betyder, at vores overskud geninvesteres i virksomhederne, og hvert år går mere end 13 mio. EUR til velgørende formål, der forbedrer børns liv og støtter filmtalenter. 

We bring stories to life.





Egmont Payoff